Kundecase: Sydfyns Erhvervsforskole bruger Dell SAN

Sydfyns Erhvervsforskole løb tør for serverplads, da den nye Sharepoint server skulle virtualiseres. En Dell EqualLogic SAN løsning skaffede masser af plads og løste også problemet, da nogle elever kom til at slette deres data

”Vi skulle bruge plads til virtualiseringen af vores nye Sharepoint server,” fortæller it-medarbejder Claus Dylsing. ”Derfor kontaktede vi Jakob Friis-Nielsen i OneHouse for at finde en god fremtidssikret løsning, der ikke blev for dyr i den sidste ende. Vi ville ikke til at købe to eller fire servere på en gang, men vi ville have mulighed for at udvide vores storage yderligere senere, hvis vi igen løber tør for plads.”

Fin dialog med OneHouse

Valget faldt på Dell EqualLogic SAN, der blev koblet op til tre VMware ESX servere og bruges som lokalt storage på de tre servere. ”Vi havde en fin dialog med OneHouse,” siger Claus Dylsing. ”Der var ikke nogle problemer, og jeg er meget tilfreds med den tidsplan, der blev lavet.”

I juli 2012 brugte Peter Diget tre-fire dage på at sætte systemet op. ”Så overførte Peter data fra vores tidligere server til det nye storage. Det tog kun et par timer, og ingen data gik tabt,” fortæller Claus Dylsing.

Driftsikkert 24/7

Den nye Dell løsning spalter mellem to servere, så installationen er driftssikker. Hvis den ene server går ned, er der altid et backbone. ”Vi kan udvide vores storage med tiden, uden at det kommer til at fylde for meget, og systemet er driftsikkert 24/7,” konstaterer Claus Dylsing.

Løbende backup redder elevers data

Når man lægger VMware på en Dell EqualLogic server, kan den tage backup løbende, så man hurtigt kan rulle tilbage og bruge et snapshot til at genskabe en hel server.

”I september kom nogle af vores elever til at slette deres egne programmapper,” fortæller Claus Dylsing. ”Vi havde ikke fået sat vores eget backup-system til endnu, men Lars Thomsen fra OneHouse fik hentet et snapshot ud af storage. På den måde kunne han redde vores data, uden at den genskabte kopi af serveren  kom i konflikt med det nuværende system, for begge dele kørte samtidig.

Jeg er yderst tilfreds med, at vi kunne hente serverne tilbage og få de data, vi manglede, og med at vi i dag har en anden mulighed  for at genskabt vores tabte data.”

Sydfyns ErhvervsForskole

Sydfyns ErhvervsForskole blev etableret som Produktionshøjskolen i Svendborg i 1984, hvor ungdomsarbejdsløsheden var steget markant. Skolen har i dag 160 elever, og det er dens opgave at kvalificere unge til erhvervsskoler og erhvervslivet.